Så er valget udskrevet. Det bliver spændende, for der var flere tegn på en metaltræt KVO-regering. Hvilket også har kunnet ses i meningsmålingerne.
Det er nu meget godt at få rystet posen, og forhåbentlig komme med en bedre bogstavskombination end et der indeholder O, men forhåbentlig stadig K. Det er jo direkte pinligt så meget DF har kunnet styre regeringen hidtil, og ikke de konservatives mest stolte samarbejde. Der er dog også gennemført meget god konservativ politik de seneste år! Desværre ofte overdøvet at de skingre krav fra Pia & co.
Det er en skam at de Radikale allerede har meldt sig mavesure, og kun vil lege med Villy og Helle. Det kunne ellers være forfriskende med et samarbejde ind over midten med fx LA og R.